For nogle børn er et fængselsbesøg forbundet med savn, uro og noget, der kan være svært at sætte ord på. Det gælder de omkring 4.000 børn i Danmark, som har en forælder i fængsel, og som ofte lever med både skam, ensomhed og hemmeligholdelse.
Deres livssituationer er forskellige, men fælles er, at de ofte er mere udsatte end børn generelt. Mange oplever flere skoleskift, mobning og brudte familieforhold, og de har oftere færre sociale og økonomiske ressourcer omkring sig. Samtidig er det for mange forbundet med tabu, stigmatisering og en følelse af at stå alene med noget, der kan være svært at dele med andre. Her kan en bog gøre en forskel.
Bogen udspringer af vores kunstprojekt i Sdr. Omme Fængsel, som vi har arbejdet med i tre år. Undervejs blev vi hurtigt optaget af besøgsrummet og af de børn, der også kommer i fængslet. Vi kunne mærke, at der var behov for noget, der ikke kun var kunst til stedet, men noget, der kunne gives direkte til barnet og skabe en forbindelse mellem fængslet og livet derhjemme.
– Hesselholdt & Mejlvang
Under den samme måne er skrevet af Christina Hesselholdt med grafik af Claus Due og en kunstnerisk malebog med en fortælling, der kan læses højt, skabt særligt til børn, der besøger en forælder i fængsel. Tanken er at give barnet og den indsatte forælder noget konkret at være sammen om under besøget – et fælles rum for farvelægning, oplæsning, spejling og samtale. Bogen er udviklet af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang i samarbejde med Danmarks Fængsler, og med støtte fra Roskilde Festival Gruppen bliver den nu trykt og distribueret til landets fængsler.
Men den vigtigste værdi ligger ikke kun i selve bogen. Den ligger i det rum, den åbner.
Børn der læser bogen, kan forhåbentlig spejle sig i fortællingen og se, at de ikke er alene om at have en indsat forælder. Samtidig kan bogen bidrage til at understøtte relationen mellem børn og deres indsatte forælder gennem fælles farvelægning og oplæsning og bidrage til at starte samtaler om, hvordan det er at være barn af en indsat.
– Danmarks Fængsler
Når et barn og en forælder har noget konkret at være sammen om, bliver besøget mindre styret af den svære samtale og mere præget af nærvær, aktivitet og fælles opmærksomhed. Bogen bliver et fælles tredje, som kan skabe ro i en situation, der ellers kan være præget af usikkerhed.
Noget af det mest interessante ved projektet er, hvordan kunsten her får en meget konkret funktion. Bogen er ikke kun tænkt som en aktivitet, men som et redskab til at styrke relationen mellem barnet og den indsatte forælder. Når farver, fortælling og billeder skaber et fælles fokus, bliver det lettere at være sammen om noget, uden at alt skal bæres af ord.
Det kan være svært at finde ordene, når man sidder sammen i et besøgsrum og kun har en time eller to. Men hvis man sidder med en farveblyant i hånden eller læser historien højt sammen, kan det åbne en anden form for kontakt. Aktiviteten gør det lettere at være sammen, og samtalen kan få lov at opstå mere naturligt.
– Hesselholdt & Mejlvang
Det gør besøget mindre institutionelt og mere menneskeligt. Samtidig kan bogen være med til at spejle barnets situation. Ved at adressere vilkåret som barn af en indsat åbner den et rum, hvor barnet kan genkende egne følelser og opleve, at det ikke står alene med dem.
Det er netop her, projektet viser kunstens særlige potentiale: ikke som udsmykning eller oplevelse, men som en måde at skabe kontakt, tryghed og et mere omsorgsfuldt møde i et af samfundets mest sårbare rum.
For mange børn af indsatte følger der ikke kun savn, men også skam, tabuisering og følelsen af at være alene. Her kan den kunstneriske form noget særligt.
Når oplevelsen spejles gennem billeder, farver og fortælling, bliver det muligt at nærme sig noget svært på en mindre konfronterende måde. Bogen giver barnet et sprog, der ikke nødvendigvis er verbalt, men som stadig gør det muligt at være i kontakt med egne følelser og dele dem med den voksne.
Vi vidste fra starten, at det er forbundet med meget skam at være barn af en indsat. Derfor har det været vigtigt for os at skabe et univers, hvor barnet kan spejle sig og mærke, at det ikke er alene. Potentialet ligger i, at bogen både kan åbne samtaler med forælderen og måske på sigt også skabe et sprog i skolen og i barnets netværk omkring noget, der ellers ofte er svært at tale om.
– Hesselholdt & Mejlvang
Det er også her, projektet rækker ud over besøgsrummet. Bogen bliver et lille bindeled mellem barnet og den indsatte forælder i tiden mellem besøgene, og en måde at holde relationen levende på tværs af afstand, regler og hverdagsliv.
Med donationen fra Roskilde Festival Gruppen bliver projektet nu skaleret til national praksis. I alt trykkes 11.000 eksemplarer, svarende til fem års forbrug i alle landets fængsler og arresthuse. Kriminalforsorgens børneansvarlige medarbejdere vil stå for distributionen, så bogen bliver en fast del af de rammer, børn møder, når de besøger en forælder i fængsel.
Det gør projektet til et stærkt eksempel på, hvordan kunst kan få reel samfundsmæssig betydning, når den tænkes ind i de steder, hvor relationer, omsorg og forebyggelse er afgørende.
Her bliver kunst ikke et lag oven på virkeligheden, men en måde at gøre den mere menneskelig.
Hesselholdt & Mejlvang arbejder med kunst, der skaber rum for relationer, deltagelse og nye måder at være sammen på. Deres praksis bevæger sig mellem installation, arkitektur og sociale processer, ofte med fokus på, hvordan kunst kan få en konkret rolle i menneskers hverdagsliv og i institutionelle sammenhænge.
I deres værker undersøger de, hvordan æstetik, omsorg og fælles erfaringer kan åbne for nye forbindelser mellem mennesker.
Alex Poulsen Arkitekter
Kirstine Mengel
Natascha Thiara Rydvald © SMK
