GRASP Festival 2026

SCROLL NED

Tre dage med nye idéer, samtaler, kunst og handling for fremtiden.

GRASP Festival samler kunstnere, forskere, praktikere, unge stemmer og nysgerrige deltagere om de spørgsmål, der former vores fælles fremtid. I 2026 udvider festivalen til tre dage og inviterer mere end 2.000 deltagere ind i et levende program med 50+ talks, kunstoplevelser, workshops og eksperimenterende formater.

Årets tema er Fremtidshåb – en insisteren på håbet som drivkraft for en bedre, mere ansvarlig og retfærdig fremtid.

I en tid præget af kriser og store forandringer undersøger vi, hvordan håb bliver til handling. Hvordan vi forestiller os andre veje. Hvordan vi tager ansvar for kommende generationer. Og hvordan vi skaber fremtiden sammen.

Tilmelding til GRASP Festival 2026 koster 100 kr. og giver adgang til tre dage med talks, kunst, samtaler og deltagende formater.

Oplev tre perspektiver

Festivalens program udfolder sig i tre perspektiver, der åbner forskellige veje ind i årets tema, Fremtidshåb. Perspektiverne krydser hinanden og skaber forbindelser mellem kunst, viden og praksis.

Her kan du bevæge dig mellem samtaler, oplevelser og formater, der både udfordrer og giver retning: fra de nære fællesskaber til de globale systemer – fra konkrete handlinger til de forestillinger, der gør handling mulig.

De tre perspektiver giver dig et overblik over programmet og en indgang til at gå på opdagelse på tværs af temaer, formater og oplevelser.

Sammen om fremtiden

Hvordan skaber vi fællesskaber, hvor flere kan være med – og høre til?

I Sammen om fremtiden perspektiv inviteres du ind i samtaler og oplevelser, der undersøger, hvordan vi bygger stærkere, mere åbne og inkluderende fællesskaber. Her møder du perspektiver på lighed, omsorg og tilgængelighed – ikke som idealer, men som noget, vi aktivt kan skabe sammen.

Gennem kunst, universelt design, dialog og deltagende formater åbner vi rum for nærvær, empati og nye måder at være sammen på. Du kan blive udfordret på dine egne forestillinger om fællesskab, få konkrete greb til at arbejde med inklusion i din egen praksis og opleve, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel.

Handling for planeten

Hvordan omsætter vi håb til handling for planeten?

I Handling for planeten perspektiv bevæger du dig ind i samtaler og oplevelser, hvor ambitioner bliver til konkrete handlinger. Du møder forskere, praktikere og aktører, der arbejder med alt fra cirkulære løsninger og bæredygtigt byggeri til nye måder at producere og forbruge på.

Gennem talks, cases og workshops får du indblik i, hvordan grøn omstilling kan se ud i praksis – og hvad det kræver at skabe reel forandring. Samtidig bliver du inviteret til at reflektere over dine egne valg og vaner, og hvordan de hænger sammen med de større systemer, vi er en del af.

Forestillinger om i morgen

Forestillinger om i morgen

Hvordan bygger vi en fremtid, der tilgodeser kommende generationer?

I Forestillinger om i morgen sætter vi fantasien i centrum og giver plads til nye stemmer, perspektiver og måder at tænke fremtid på. Her møder du kunstnere, unge og vidensaktører, der arbejder med forestillingsevne som en aktiv kraft i samfundsforandring.

Gennem kunstneriske formater, samtaler og eksperimenter bliver du inviteret til at se verden anderledes – og til selv at forestille dig, hvordan fremtiden kunne se ud. Hvad sker der, når vi tør tænke større, friere og mere radikalt – og begynder at handle på det?

Årets program

Programmet offentliggøres løbende frem mod festivalen. 

Her kan du gå på opdagelse i talks, kunstneriske formater, workshops og samtaler, der giver nye perspektiver på årets tema og de spørgsmål, vi står midt i.

Nye navne og programpunkter bliver løbende tilføjet, så der hele tiden er noget nyt at opdage. Du kan sammensætte din egen festivaloplevelse på tværs af formater og interesser – og finde de oplevelser, der giver mest mening for dig.

Din festivaloplevelse

GRASP Festival er ikke én fast rute, men en oplevelse, du selv er med til at forme.

Over tre dage bevæger du dig mellem talks, samtaler og kunstneriske formater, hvor nye idéer bliver udfordret, nuanceret og sat i spil. Du kan lytte, deltage, stille spørgsmål og tage del i workshops, hvor viden møder praksis, og hvor perspektiver bliver omsat til konkrete handlinger.

Undervejs møder du forskere, kunstnere, praktikere og unge stemmer, der bringer nye indsigter og erfaringer i spil – og du bliver en del af et fællesskab, hvor nysgerrighed, dialog og engagement er i centrum.

GRASP Festival er en mulighed for at blive inspireret, men også for at tage noget med videre: nye idéer, nye forbindelser og nye måder at handle på i din egen hverdag og praksis.

Dato: 1.–3. oktober 2026
Sted: Musicon, Roskilde
Tilmelding: 100 kr.