Af Mikkel Snorre Wilms Boysen og Pernille Welent Sørensen
I foråret 2026 udkom et temanummer af tidsskriftet Arts and Humainities in Higher Education med titlen Playing with Futures: Imagining and Designing Utopias in Higher Education.
Temanummeret tager afsæt i GRASP’s forskningsspor og samler danske og internationale bidrag, der undersøger hvordan studerende på uddannelser kan forestille sig en alternativ fremtid, og hvordan legende og kreative processer kan engagere dem i samfundet og i arbejdet med at skabe forandring.
Artiklerne afspejler de forskningsmæssige visioner og ambitioner på GRASP. Derfor er der grund til at dvæle ved de processer, der har gjort udgivelsen mulig. Der er her tale om en række mere eller mindre italesatte principper, der udgør kernen i GRASP’s tilgang til forskning og forskningsformidling og som har en betydning for, hvilken type forskning, der udvikles, og hvordan den bliver til.
Ifølge disse principper er GRASP optaget af et fremme:
- forskning som en ligeværdig og involverende aktivitet, der foregår i fællesskaber, hvor alle er velkomne.
- forskning som en sanselig, kropslig, æstetisk og kunstnerisk aktivitet
- forskning som en international såvel som lokal aktivitet
- forskning, der er med til at bringe håb, kærlighed og løsninger på samfundets udfordringer.
De samme principper kommer til udtryk i det årlige GRASP call. Her inviteres forskere, studerende, kunstnere og praktikere til at bidrage med viden, der adresser samfundets udfordringer og peger på mulige løsninger og utopier. Callet indeholder forskellige spor og er udformet af Roskilde Universitet og Professionshøjskolen Absalon. Her fortælles historien om Absalons spor og hvordan det har ført til en international udgivelse om utopier.

Som led i arbejdet med de beskrevne principper har vi udviklet formatet Vidensmiddag. Som gæst træder man ind i et smukt dekoreret lokale med borde dækket med hvide duge, blomster, krystalglas, stearinlys og karafler. To værter i det stiveste pus anviser dig kærligt en plads ved et bord. Du kan også vælge at sætte dig i legehjørnet og hvis der ikke er plads til flere, kan du måske klemme dig ind eller stille dig bag en middagsgæst ved et af bordene.
Der lyder en klokke og værterne byder alle gæsterne velkommen og præsenterer programmet, der består af fællessang, hovedtalere og en tre-retters menu. Men retterne er ikke mad. De består af korte indslag, hvor forskere, kunstnere og praktikere deler viden og inviterer gæsterne ind i kreative og sanselige aktiviteter ved bordene. Hovedtalerne kan bestå af forskningsindslag udformet som tale, poesi, dans, film, musik eller billeder.
Værterne beder fra starten alle gæster om at tænke på en usynlig ven, der deltager i middagen. Det kan være et barn, en borger, en ung, en gammel, en legeplads, et træ. Alle de mennesker og mere-end-mennesker som forskningen vedrører, men som ikke kan være med fysisk. De er med i lommen og i ånden. Nogle af gæsterne har også medbragt et artefakt, der symboliserer den usynlige ven. Et billede. Et par gummistøvler. Ved middagens afrunding bedes alle om at fortælle, hvad deres usynlige ven har fået ud af at være med til middagen.
Vidensmiddagen er et symbol og et format, der fremmer det vi gerne vil med forskning. Den symboliserer fællesskab, omsorg, lydhørhed, dialog og venskab. Den åbner for sanselige og æstetiske vidensformer. Og den skaber et rum, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde, samtidig med at den holder fast i, hvem forskningen er til for.
I Absalons forskningsmiljø Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde har vi gennem flere år haft en tæt relation til GRASP. Forskere i vores miljø har været med til at udvikle GRASP fra begyndelsen, og platformen har givet mulighed for at drømme stort og visionært i forhold til at koble forskning, pædagogik og kunst med samfundsrelaterede problematikker.
Samtidig er relationen også konkret og lokal. Absalon har et campus i Roskilde og der er derfor en naturlig lokal relation til GRASP-festivalen. I løbet af årene, har GRASP således også indtaget en særlig rolle for forskningsmiljøet. Her samles vi hvert år omkring kreativ forskningsformidling og ideudvikling. Her inviterer vi vores nationale og internationale netværk. På den måde er GRASP blevet vores lokale hus-konference med internationalt udsyn.
Med afsæt i GRASP har vi igennem en årrække inviteret forskere, praktikere og kunstnere til at undersøge det håbefulde - utopier i hverdagen i de danske velfærdsinstitutioner i forbindelse med det årlige GRASP call. Ambitionen har været at skabe rum for at kunne forestille sig alternativer indenfor blandt andet dagtilbud, skoler, sygehusvæsen, plejehjem. Og få øje på alle de mennesker og fagprofessionelle der via kreativitet og handlekraft skaber løsninger og livsglæde i hverdagen.
Det er dette arbejde, der danner grundlag for temanummeret i Arts and Humanities in Higher Education.
Som professionshøjskole med uddannelser til velfærdsområdet – herunder pædagog- lærer- og sygeplejerskeuddannelsen – har Absalon et særligt fokus på, hvordan studerende kan engagere sig i samfundets udfordringer. Temanummeret undersøger netop, hvordan legende og kreative tilgange kan være med til at styrke studerendes evne til at tænke i nye muligheder og bidrage til forandring.
Arbejdet er udviklet i samarbejde med både nationale og internationale netværk, herunder særligt Playful Learning, der arbejder med at skabe legende, kreative og visionære læringsmiljøer. Vidensmiddag er også anvendt i regi af Playful Learning.

Temanummeret Playing with Futures: Imagining and Designing Utopias in Higher Education er redigeret af Mikkel Snorre Wilms Boysen, Kim Holflod, Helle Marie Skovbjerg, Julie Borup Jensen, Ole Lund og Tara Winters og kan læses her:
Arts and Humanities in Higher Education – Playing with Futures.
Artiklen udspringer af forskningsmiljøet Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde på Professionshøjskolen Absalon og er udviklet i tæt samspil med nationale og internationale samarbejder, herunder Playful Learning, som arbejder med legende og kreative læringsmiljøer. Læs mere om forskningsmiljøet her:
Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde.
Vidensmiddag er udviklet af Pernille Welent Sørensen og Mikkel Snorre Wilms Boysen i samarbejde med forskningsmiljøet Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde.
Artiklen er skrevet af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD, docent og leder af forskningsmiljøet, og Pernille Welent Sørensen, PhD, lektor og del af samme forskningsmiljø.








