Billede Dans

En kunstnerisk baseret pædagoguddannelse

FREDAG 2. OKTOBER

Tiden er inde til at bringe de kreative fag ind i den pædagogiske profession.

  • Fredag 2. oktober

Kan en kunstbaseret pædagoguddannelse styrke både kunsten og velfærden?

Kunsten kan styrke fællesskaber, trivsel og kreativ udvikling hos børn, unge og borgere. Alligevel fylder de kunstneriske fag stadig mindre på pædagog- og læreruddannelserne. Samtidig søger mange unge med kunstneriske ambitioner en vej, hvor de både kan udvikle deres kunst og gøre en forskel for andre.

I denne debat undersøger vi, om en kunstbaseret pædagoguddannelse kan være en del af svaret. Hvordan kan vi styrke de kunstneriske kompetencer i den pædagogiske profession? Kan en ny uddannelsesvej skabe bedre muligheder for unge kunstnere, der ønsker at kombinere deres kreative praksis med pædagogik og undervisning? Og hvilken betydning kan det få for børn, unge og fællesskaber?

Deltagere

  • Mikkel Snorre Boysen, leder af forskningsmiljø ved Professionshøjskolen Absalon
  • Lotte Rod, tidligere folketingspolitiker
  • Trine Ankerstjerne, forfatter, debattør og sekretariatsleder, PLS
  • Pelle Leth, pædagog, komponist og kunstnerisk projektleder
  • Martha Irma, RIA kollektivet

Sprog: Dansk

Sessionen præsenteres af Professionshøjskolen Absalon.