- Torsdag 25. september
Hvordan bliver elbilen pludselig det mest oplagte valg? Hvorfor virker kødfrie dage ikke længere radikale? Og hvordan spreder nye samarbejdsformer sig i organisationer? Sociale forandringer opstår sjældent tilfældigt – de følger ofte en dynamik, vi kan lære at forstå og bruge aktivt.
Denne workshop dykker ned i positive sociale tippepunkter – de vendepunkter, hvor normer og adfærd skifter markant, fordi det opleves meningsfuldt og muligt. Herfra breder forandringen sig som ringe i vandet – ofte hurtigere end vi tror.
Med udgangspunkt i Rune Baastrups arbejde og den nyeste internationale forskning arbejder vi med spørgsmål som:
- Hvordan ser du tegn på, at noget er ved at tippe i din hverdag eller organisation?
- Hvilke små, men vigtige, adfærds- eller kulturskift kan accelerere bæredygtig udvikling?
- Hvordan kan du understøtte nye normer og praksisser, der breder sig og bliver selvforstærkende?
Workshoppen kombinerer teori, cases og praksisnære dialoger, hvor du får mulighed for at tænke højt, dele erfaringer – og opdage nye handlemuligheder i dit felt.
Du går fra workshoppen med inspiration og konkrete greb til at skubbe på de forandringer, der allerede er i gang – og gøre dem sværere at bremse.
Deltagere
- Rune Baastrup, udviklingsdirektør hos Democracy x
- Malte Warburg, konsulent
Denne session præsenteres af Democracy x i samarbejde med OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje