Annie Spratt Rsy56f Bgsq Unsplash

Når samfundet tipper – i den rigtige retning

TORSDAG 25. SEPTEMBER

Sådan kan små skub skabe store samfundsforandringer

  • Torsdag 25. september

Hvordan kan små, målrettede indsatser sætte gang i store, selvforstærkende forandringer? Med afsæt i aktuel forskning og konkrete erfaringer viser Rune Baastrup, hvordan positive sociale tippepunkter kan bruges som løftestang for den grønne omstilling.

Han udfolder, hvordan normer, adfærd og systemer kan "tippe" mod bæredygtighed – og hvordan kommuner, civilsamfund og beslutningstagere kan arbejde strategisk med at skabe de rette betingelser. Et oplæg, der forener systemtænkning og praksis – og giver håb og handlekraft i en kompleks tid.

Rune Baastrup er udviklingschef i Democracy x og sociolog med et skarpt blik for, hvordan vi skubber samfund i bevægelse. Han har i årevis været drivkraft i partnerskaber, der bygger bro mellem forskning og virkelighed – altid med troen på, at ægte forandring kræver folkelig deltagelse og kulturelt opbrud.

Han er medstifter af DeltagerDanmark og forfatter til flere bøger, senest Efter festen – en refleksion over systemkriser og håb. Han er medforfatter på Global Tipping Points Report 2025 og sidder i Novo Nordisk Fondens komité for ”Societal Learning in the Green Transition”. Med andre ord: Han er dér, hvor ny viden bliver til ny praksis.

Deltagere

  • Rune Baastrup, udviklingsdirektør, Democracy x

Sessionen præsenteres af OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje i samarbejde med Democracy x