Forestillinger Om I Morgen (15)

GRASP OPENING: Fredag

FREDAG 2. OKTOBER

Vær med til åbningen af fredag på GRASP!

  • Fredag 2. oktober
    10.00, Hal 7

Vi mødes til en fælles oplevelse med highlights fra programmet fredag på GRASP. Åbningerne afspejler en af GRASPs kerneværdier: at kunsten spiller en afgørende rolle i bæredygtig forandring. Derfor starter vi hver dag på GRASP med en kunstnerisk oplevelse. 

Julian Abraham "Togar" er en indonesisk trommeslager og kunstner, der har arbejdet med lokale musikmiljøer verden over. Han præsenterer en improvisatorisk metode inspireret af musikensembler fra Nordsumatra, hvor tromning formidler menneskers bønner til åndeverdenen. 

I forbindelse med udstillingen "Lyden af" på Museet for Samtidskunst på Gasværket i Roskilde Havn i efteråret 2026 vil Togar møde og spille med lokale musikere i åbne improvisationssessioner og workshops. Hans installation "KETOK Studio", som er en del af udstillingen, adresserer de fællesskaber og situationer, der opstår, når mennesker mødes omkring lyd. 

Han forklarer: "For mig hænger alting sammen: fra atomniveau til større samfundsstrukturer. Jeg er fascineret af, at selv små indgreb kan ændre noget og forme nye, bæredygtige støttesystemer." 

Ved denne åbning fredag på GRASP vil Togar blive akkompagneret af musiker Xenia Xamanek, og sammen vil de opføre et improvisatorisk stykke, der formidler principperne bag Togars forskning og praksis. 

Togars installation vises på Gasværket ved Roskilde Havn fra den 26. september til den 13. december og er en del af udstillingen "Lyden af" på Museet for Samtidskunst. 

Efter performancen hører vi tre korte oplæg fra forskellige stemmer i programmet. 

Sprog: Engelsk