- Torsdag 1. oktober
Innovative frivillige organisationer har et stort etisk ansvar og står over for mange udfordringer.
Deltag i en forelæsning, der med udgangspunkt i et forskningsprojekt om eksistens og etik i sociale hjælpeorganisationer ser nærmere på udfordringerne ved frivilligt socialt hjælpearbejde.
Efter et blik på filosofien bag etik og ansvar præsenteres du for den danske NGO; Fonden Bindeleddet, der arbejder med frivillige mentorordninger. Fonden Bindeleddet har været banebrydende i brugen af sociale og eksistentielle mentorordninger som metoder til social integration. Udfordringen består i, hvordan man kan være en god mentor for unge i sårbare situationer og samtidig organisere dette på en ansvarlig og etisk måde.
Under forelæsningen vil du blive klogere på etik og ansvar i sociale hjælpeorganisationer, etiske dilemmaer i frivilligt arbejde og blive præsenteret for en podcast-rapport fra forskningen og generelle indsigter i etik inden for socialt iværksætteri.
Deltagere
Jacob Dahl Rendtorff, Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Rune Utzon-Frank, Direktør & Stifter, Fonden Bindeleddet
Nalle Kirkvåg, journalist og ekstern lektor, Roskilde Universitet
Sprog: Dansk
Sessionen præsenteres af Fonden Bindeleddet og Roskilde Universitet
