Square Cover

GRASP Langbords-middag

TORSDAG 25. SEPTEMBER

Langbordsmiddag med Meyers

  • Torsdag 25. september

Meyers inviterer igen i år til langbordsmiddag i Hal 7 under GRASP 2025. Glæd dig til en spiseoplevelse indrammet af billedkunstner Julie Nymanns værk Vores stæmmer er framtidsdrømme, som er installeret i den rå betonhal. 

I en verden hvor tekst fylder utroligt meget, undersøger Nymann, hvordan dysleksi kan være en styrke og skabe alternative færdigheder. I sit kunstneriske univers af ord og farver udfordrer hun fordomme og opfordrer os til at forestille os en verden, der hylder evner fremfor begrænsninger.

Ligesom Nymann opfordrer Meyers middag til refleksion i en sanselig fremfor tekstuel forståelsesramme. Med inspiration i Julies værk inviterer oplevelsen til at undersøge verden fra et andet ståsted og overveje, hvilke linser vi ser os selv og hinanden igennem. Sammen skal vi gå på opdagelse i menuen og danne fællesskaber om middagen og Nymanns kunstneriske univers.

Meyers laver mad fra bunden, og håndværk og omhu er grundnerven i deres køkken. Med deres kompromisløse arbejde med høj kvalitet bruger Meyers lokale, økologiske og sæsonbetonede råvarer, fordi de smager af mest og belaster klimaet mindst. Virksomheden er kendt for sin dedikation til nordisk madkultur, bæredygtighed og sociale initiativer, og målet er at skabe mad, der smager godt og gør godt for både mennesker og miljø. 

Menuen til GRASP er skabt til at dele og nyde sammen ved langbordene. Der vil være mulighed for at tilkøbe drikkevarer på aftenen.

Du behøver ikke være tilmeldt GRASP for at deltage i spisningen.

Læs mere om Julie Nymanns værk her.